Meddelelser

 

19. januar 2009 - Information om kontraventiler og luftgab

Under henvisning til Vandregulativet pkt. 8.1.6, fremhæves artikel fra Vandposten nr. 161, november 2007.

Herunder anvendelse af kontraventiler og luftgab til sikring af vandforsyningsnettet mod tilbagestrømning af forurenet vand.

 

(Kræver Adobe Reader)

 

 

19. januar 2009 - Generel information om afbrydelse af vandet

Ved ledningsbrud og andre driftsforstyrrelser er det nødvendigt, at afbryde vandforsyningen i det pågældende område indtil problemerne er løst.

 

Når vandforsyningen igen er normal, bedes De venligst åbne en koldtvandshane, så eventuelt snavs kan løbe ud, inden De starter vaskemaskine, opvaskemaskine og lignende.

 

Hvis uheldet skulle være ude, og Deres tøj er blevet farvet af snavset vand, kan De forsøge med nedenstående behandling af tøjet:

  1. Tøjet lægges i blød i ½ time i 10 g citronsyre pr. 10 l vand.

  2. Vrides eller centrifugeres.

  3. Vaskes i 3 dl soda pr. 10 l vand.

  4. Skyldes og tørres.

Misfarvet tøj skal holdes vådt.

 

 

20. april 2008 – Information fra Gislev Vandværk

Efter 2 år med et stort vandspild ser det ud til, at vi er nået et skridt længere, i 2006 fik vi første gang et spild, der var over det tilladte 10 %, det var på 15,3 %, vi måtte betale 49 tusinde i straf. Vi satte undersøgelser i gang for at finde utætheder, men det var et ret besværligt arbejde, som oftest skulle foretages om natten.

Vi havde haft problemer med vor sammenkobling i Gultved, hvor en måler var defekt, da vi fik nye op, havde vi ikke rigtig tiltro til, at de målte rigtigt. På et tidspunkt prøvede vi at lukke vor forbindelse i Gultved, men det gav heller ikke rigtig noget. Målerne er blevet kontrolleret i januar 2008, de er fundet i orden, og nu fungere sammenkoblingen, så Ryslinge, Kværndrup og Gislev kan hjælpe ved vandstop på et af værkerne, uden at forbrugerne mærker det.

 

Først i august 2007 kom der endelig et gennembrud, der havde vi i løbet af sommeren fundet 18 utætheder heraf 14 omkring Kildemarken og Søndervangen.

 

2007 måtte vi også betale strafafgift på grund af et spild på13,99 % kr.36,785.

 

Vandværket har i april 2008 etableret en brønd på hjørnet af Kærvej og Kildemarken, hvor forbruget kan måles med en logger hele døgnet rundt for dette område uden der er mandskab til at overvåge, måleren kan aflæses om dagen, hvor vi så kan se hvad minimum forbruget har været om natten.

 

Vi opfordre stadig forbrugerne at holde øje med vandforbruget og installationer og få bragt ulovlige og utætte installationer i orden, da det er forbrugernes ansvar (se regulativet og specielt § 15).

 

Vand er i dag en ressource, som der kan blive en mangel på.

Vandværket er derfor pålagt at betale afgift af al vand, der pumpes op af undergrunden

Det er derfor vigtigt at vi ikke har lækager fra ledningerne.

Lige nu har vi tilsyneladende ingen problemer med dette, men vi ved også at det er DIG, der kommer tæt på ledningerne, der lettest kan fortælle hvor der er en utæthed.

Derfor udlover vandværket 2 flasker vin for tip, der kan føre til at finde en lækage.

 

Små indikationer kan være et afløb, hvor man kan høre vand risle, selvom der har været tørvejr længe. - eller hvis et område i vejsiden er mere fugtigt en der generelt er. - eller ...

 

Henvendelse:

Kværndrup 62 27 24 07 h.lerche.hansen@privat.dk
Gislev 62 29 17 19 gislevvand_formand@gislevvand.dk
Ryslinge 62 67 19 14 brinken5@privat.dk